Carlsberg

MULTI-BRAND WEBSHOP

Vi har designet og udviklet Carlsberg gruppens Magento webshop, som sælger merchandise fra nogle af deres største brands heriblandt Jacobsen, Kronenbourg, Somersby, Tuborg og selvfølgelig Carlsberg. Webshoppen er designet således at hvert brand har deres egen produktkategori, hvor farver og billeder tilpasses det respektive brand, for at skabe den helt rigtige stemning.
Som en del af projektet har vi haft stor fokus på at forkorte behandlingstiden for en ordre ved at automatisere en del af de typiske processer. Heriblandt kan nævnes automatisk fratrækning af medarbejderrabat, automatisk hævning af ordrebeløb, samt automatiske print af labels og registrering af forsendelser hos Post Danmark.



DIGITALT BILLETSALG

I forlængelse med udviklingen af webshoppen implementerede vi et digitalt billetsalg, således at der kan købes billetter til Carlsbergs besøgscenter via webshoppen. Billetten modtages sammen med ordrebekræftelsen og kan fremvises både printet eller digitalt ved besøget.
Den digitale billet verificeres ved at denne scannes med en app på medarbejdernes smartphones. Ved at benytte smartphones til scanning skabes stor flexibilitet, samtidig med at dyre hardware investeringer spares væk.